★★★★★

Flyttevilkår

01.

10+ års erfaring

02.

Uddannede flyttemænd

03.

Pris
match

01.

10+ års erfaring

Vi har erfaring med både store og små flytninger for private og erhverv. Vi prioriterer kvalitet og service uden kompromis.

02.

Uddannede flyttemænd

Din tryghed og oplevelse er det vigtigste. Derfor vil du blive mødt af et team bestående af uddannede og serviceminded flyttemænd.

03.

Prismatch

Vores priser er konkurrencedygtige, og vi bestræber os altid efter at finde den bedste pris til dig, og vi prismatcher gerne.

Flyttetropper - flyttefirma & opbevaring

Flyttevilkår

Flyttevilkår: Alt, du behøver at vide

Flytning er en omfattende proces, der kræver en præcis og klar aftale. Hos Flyttetropper forstår vi vigtigheden af at skabe klare og fair vilkår for vores kunders flytteopgaver. Her er en detaljeret gennemgang af vores aftalevilkår, som vil sikre en problemfri og pålidelig flytteoplevelse for dig.

  1. Tilbuddets gyldighed: Ethvert tilbud på en flytning forbliver gyldigt i 15 dage fra datoen for tilbuddets afsendelse.
  2. Bindende aftale: En aftale træder i kraft, når kunden har en skriftlig bekræftelse af accept af det tilbudte og dermed bliver aftalen bindende.
  3. Inkluderede services: Flytteopgaven omfatter ned- og opbæring samt transport til de adresser, der er angivet efter aftalen.
  4. Pakning og montering: Ind- og udpakning samt montage udføres i overensstemmelse med en skriftlig aftale. Genstande, der vejer over 80 kg, skal være klart og tydeligt angivet på skrift.
  5. Vægtbegrænsninger: Flyttekasser bør ikke overstige en vægt på 20 kg.
  6. Professionel vurdering: Vores flyttetropper foretager en faglig vurdering og forbeholder sig retten til ikke at udføre flytningen, hvis det vurderes som usikkert.
  7. Forsinkelsesfraskrivelse: I tilfælde af uforudsete omstændigheder såsom tekniske problemer, trafik og vejrforhold, kan flyttetropperne ikke påtage sig ansvar for forsinkelser, der kan forekomme.
  8. Genstande: Skrøbelige eller værdifulde genstande skal være klart og tydeligt angivet på skrift via mail inden det endelige accept for flyttetilbudet.
  9. Brug af underleverandører: Flyttetropperne har mulighed for at benytte sig af underleverandører, samarbejdspartnere og eksterne konsulenter ved behov.

 
Afbestilling og ændringer
Ved aflysning af en flytning eller manglende fremmøde på det aftalte sted og tidspunkt, pålægges et gebyr svarende til 50% af den aftalte pris fremsendt af tilbuddet, såfremt aflysningen eller fraværet sker mindre end 10 dage før den planlagte flyttedato.

Sker der en aflysning fra kundens side af på selve flyttedagen eller dagen før den aftalte flyttedag, pålægges fuld betaling af den aftalte pris.
Hvis kunden har et ønske om større ændringer i aftalen omkring flytteopgaven, vil dette blive anset som en afbestilling, dog ikke hvis virksomheden accepterer disse ændringer skriftligt.


Forsikring
I tilfælde af uheld er du forsikret i overensstemmelse med gældende lovgivning inden for forsikring. Det er essentielt at anmelde eventuelle fejl, mangler og skader inden for 24 timer efter flytningens afslutning for at sikre dækning.


Pris og betaling
Når arbejdet er blevet afsluttet, vil der blive opkrævet betaling fra virksomhedens side af. Hvis der er indgået skriftlige aftaler om andet, så tages der højde for dette. Vi tilbyder gratis udkørsel og hjemkørsel, hvilket betyder at tiden først påbegynder ved fraflytningsadressen, og slutter ved tilflytningsadressen.

Betalingsmetoder
Betaling kan ske via MobilePay, betaling med dankort/kreditkort gennem
dankortterminal eller kontant betaling efter nærmere aftale.


Vilkår for Flytteforsikring

  1. Pakning af flyttekasser: Flyttetroppernes forsikring dækker kun flyttekasser, der er pakket af Flyttetroppernes eget personale. Øvrige kasser er omfattet af kundens egen indboforsikring.
  2. Adgang til flyttebilen: Kunden er ikke dækket af nogen forsikring, hvis de bevæger sig ind i flyttebilen under af- og pålæsning,
  3. Forsikringsdækning for møbler: Mindre ridser eller skrammer på brugte møbler, dørkarme eller vinduer er ikke dækket af flytteforsikringen. Kun mindre ridser på helt nye møbler er omfattet af forsikringen.
  4. Sikring af møbler: Møbler med skabslåger, skuffer eller lignende skal sikres med tape, film eller låses for at kunne blive dækket af flytteforsikringen.
  5. Undtagelser for møbler: Bestemte indbo som f.eks. IKEA-skabe eller ældre møbler, der kan adskille sig under flytningen, er ikke omfattet af forsikringsdækningen, idet de ikke kan holde til de normale påvirkninger ved en flytning.
  6. Brug af eksterne hjælper: Ved brug af eksterne parter såsom egne hjælpere, dækkes skaden af kundens egen indboforsikring.
  7. Planter: Ting som planter og stueplanter er ikke omfattet af forsikringen.
  8. Elektronik: Forsikringen dækker ikke skader på elektronisk udstyr, medmindre der er synlig skade forårsaget af vores flyttetropper eller der ligger en anden skriftlig aftale hos os.
  9. Mangler ved indpakning: Elektronik, der ikke er ordentligt indpakket i deres originale emballage eller boblepast, dækkes ikke af forsikringen.
  10. Særlige værdigenstande: Affektionsværdi eller anden særlig værdi som samleobjekter kan ikke erstattes.
  11. Montering og afmontering: Dækning for montering/afmontering af møbler, skabe og genstande er ikke inkluderet i forsikringen.
  12. Flytning af klaver og instrumenter: Instrumenter som klaverer skal stemmes efter transport og kun synlige transportskader omfattes af forsikringen. Skjulte skader dækkes kun, hvis der foreligger en anden skriftlig aftale.
  13. Ansvar for flyttemænd: Er der kun en flyttemand fra Flyttetropper, så gælder forsikringen kun ved flyttemandens håndtering af godset i flyttebilen samt under kørsel.
  14. Skader forårsaget af kunde: Alle skader på flyttegods, når flytningen er udført af kunden selv eller en ekstern part, bliver ikke dækket af forsikringen.
  15. Reparation eller erstatning: Flyttetropperne vil forsøge at reparere beskadigede genstande. Kan genstanden ikke repareres, vil der blive ydet en kontanterstatning baseret på genstandens aktuelle værdi i forhold til mærke, model, alder og tilstand.
 
 

Vilkår for opbevaring

Ved indgåelse af aftale om opbevaring hos Flyttetroppen
accepterer kunden nedenstående vilkår:

1. Betaling og udlevering
Opbevarede effekter udleveres først, når samtlige udestående beløb vedrørende
flytning, opbevaring og eventuelle tillægsydelser er betalt fuldt ud.

2. Opbevaringsperiode og opsigelse
Opbevaring sker for den aftalte periode. Opsigelse eller afhentning skal
meddeles skriftligt med rimeligt varsel, medmindre andet er aftalt.

3. Adgang til opbevarede effekter
Adgang til de opbevarede effekter kan kun ske efter forudgående aftale med
Flyttetroppen og inden for virksomhedens normale åbningstider.

4. Forbudte effekter
Det er ikke tilladt at opbevare farlige, brandfarlige, eksplosive, ulovlige
eller letfordærvelige genstande. Flyttetroppen forbeholder sig retten til at
afvise eller fjerne sådanne effekter.

5. Emballering og mærkning
Kunden er ansvarlig for korrekt emballering og tydelig mærkning af effekter.
Flyttetroppen kan ikke holdes ansvarlig for skader som følge af mangelfuld
emballering.

6. Manglende betaling
Ved manglende betaling forbeholder Flyttetroppen sig retten til at tilbageholde
effekterne samt opkræve rykkergebyrer og renter i henhold til gældende
lovgivning.

7. Skader og reklamation
Eventuelle skader eller mangler skal meddeles skriftligt til Flyttetroppen uden
unødig forsinkelse efter udlevering.

8. Manglende betaling og bortskaffelse af effekter
Såfremt betaling for opbevaring udebliver trods fremsendte rykkere og rimeligt
varsel, forbeholder Flyttetropper sig retten til at ophæve opbevaringsaftalen.
I sådanne tilfælde kan de opbevarede effekter bortskaffes, sælges eller sendes
til destruktion/forbrænding uden yderligere ansvar for Flyttetropper med
henblik på at frigøre lagerplads. Eventuelle omkostninger forbundet med
bortskaffelsen påhviler kunden.

 

Vi hos Flyttetropper bestræber os på at sikre gennemsigtighed og klarhed i alle vores aftaler. Disse vilkår er udformet med henblik på at sikre både os og vores kunder en problemfri og effektiv flytteproces.

Hvad siger vores kunder?

Vi får 5 stjerner fra vores kunder

★★★★★

Baseret på +137 anmeldelser